Aktiviteter i Haderslev

Haderslev Dyrehave

Tæt på Haderslev ligger Danmarks 2. største dyrehave på omkring 100 hektar, med både skov og græs enge. I Dyrehaven lever der  cirka 20 krondyr  og  200 dådyr. Haven er indhegnet og dyrene går frit rundt derinde og besøger man haven kan man næsten ikke undgå at se et af disse mange prægtige dyr og sikkert også nogle af de mindre dyr som ræve, egern og harer der også lever der.

Dyrene bliver fodret i vinterperioden på bestemte foderpladser og her vil man kunne se dyrene på tæt hold.

Haven har også en naturlegeplads, med klatrestativer, gynger samt familiebålplads og bænke hvor man evt. kan spise en madpakke.

Fra haven er der en rigtig god udsigt over byen og den nærliggende dam.

En tur i haven er en hyggelig natur oplevelse for hele familien, og ofte kan man komme ganske tæt på dyrene og tage nogle rigtig gode billeder; men gå altid kun på stierne for ikke at forstyrre dyrene.

Dyrehaven er altid åben, hele året og døgnet rundt, med indgang 4 forskellige steder gennem nogle letgenkendelige røde porte.
(Indgang til haven er gratis.)

Her er en lille stemingsfyldt video med smukke billeder fra haven:

Skattejagt i Haderselv

I Haderslev kan man gå på skattejagt. Ikke en helt almindelig skattejagt; men en nymoderne form for skattejagt, hvor man kan bruge GPS’en i sin smartphone til at finde gemte “skatte” i lokalområdet.

En rigtig sjov familie aktivitet, hvor børnene også synes det er sjovt at gå rundt i byen og opdage historier og gemte skatte.

“Skatten” er en plastikboks som indeholder historien om stedet, små overraskelser og en gæstebog, man kan skrive sit navn i.

Denne form for skattejagt er en ny slags familiesport, som kaldes Geocaching.

Man kan downloade en app til sin telefon og via telefonens GPS kan man finde 20 forskellige overraskelser gemt i Haderslev kommune på steder med spændende historier og smukke udsigter.

Geocaching er verdens omspændende og man kan gå på skattejagt mange forskellige steder i verdenen.
Så hvis man er til dens slags eventyr er det værd at prøve.
Man kan også selv være med til at gemme nye skatte.

Se en engelsk video her om hvordan du kan lede efter skatte med Geocaching: