Vi værner godt om vores erhvervsliv i Haderslev by og lokalområde

En ny spørgeundersøgelse viser, at der bliver værnet godt om de erhvervsdrivende i Haderslev. Rundspørgen er foretaget blandt knap 100 lokale virksomheder, som har drevet deres forretninger i mere end tre år. Som lokal i Haderslev er det sådan noget, der gør os stolte!

Der er ingen tvivl om, at en vækst af erhvervsdrivende i Haderslev, skal være med til at gøre Haderslev mere attraktiv at bosætte sig i, i forhold til de omkringliggende byer. Som beboer i Haderslev er det vigtigt at man kan finde et stort udvalg af butikker, supermarkeder, biografer og andre kulturelle muligheder. Alle disse bliver i høj grad startet af iværksættere, som gerne vil bidrage til at udvikle byen.

Hønen eller ægget?
Hvad kommer først – flere virksomheder eller flere beboere? Uden en stor befolkning, kan virksomhederne ikke drive deres forretning, så det hele kan løbe rundt, men er der ikke nok erhvervsdrivende, så bliver befolkningen heller ikke tiltrukket af byen, da andre omkringliggende byer er mere attraktive. Derfor er det en balancegang, som ikke er helt nem at få til at gå op i en højere enhed. Vi mener personligt at hvis der er et godt miljø for virksomheder, så skal nytilflytterne nok blive tiltrukket af byen.

Man kan se f.eks. se denne tendens i København, hvor der i mange år ikke har været liv i Ørestaden, men efterhånden som Fields og supermarkeder er åbnet, så er befolkningen også begyndt at flytte derud.
Vi har været i kontakt med flere erhvervsmæglere i København og de bekræfter tendensen. Mange virksomheder ønsker at finde kontorer derude, da de ved at kundegrundlaget kommer.

I Haderslev håber vi det samme vil ske!

Hvad er din holdning? Synes du også at det ville være fedt med mere liv og flere butikker og muligheder i vores by? Skriv et læserbrev eller send os en mail med din holdning.